Iværksætterhuset SPOR 3   

 

Smedegården 19

4320 Lejre

Tlf 31106464

  • Facebook
  • Instagram

Behandlingsmetoder

EFT - Emotionel Friheds Teknik

Hvad er EFT?

 

EFT er en effektiv terapeutisk metode til, at ophæve blokeringer i kroppens energi. 

EFT kaldes også "tapping" hvilket kommer af man tapper eller banker blidt med fingrene på nogle udvalgte punkter. Disse punkter er endepunkterne på meridianbanerne i kroppens energisystem, de samme punkter bruges også i akupunktur.

Hvordan virker det?

Igennem vores liv oplever vi alle forskellige emotionelle problemer og traumer, i større eller mindre grad. Hvis disse ikke forløses helt, skaber de blokeringer i vores energi, som dermed kan forårsage sygdom, samt både fysiske og psykiske symptomer, som f.eks. smerter og angst. Det kan du læse mere om her.

Man ved idag at krop, sind og følelser er tæt forbundet og påvirker hinanden. Og EFT beviser det - for når man banker på kroppens punkter mens man fokuserer på fx svære følelser eller  smerter, så lindres og forløses de  lidt efter lidt.

EFT er godt at gøre hver dag. Du kan f.eks. lave en rutine med lige at tage et par tapperunder, mens du sidder på toilettet eller mens du er i bad. Du behøver ikke fokusere på et problem, men blot banke blidt på punkterne. Det beroliger din krop og styrker dit immunsystem.

TRE ®  Trauma and tension release exercise

(spændings og traumaforløsende øvelser)

TRE er en selvhjælpsmetode der består af syv simple øvelser der aktiverer en mekanisme i kroppen, rysten eller vibration. Denne rysten er en del af en medfødt evne til at regulere kroppens og psykens spændingsniveau.

Det at ryste efter vi har været udsat for et traume er en naturlig reaktion som alle pattedyr har, men de fleste mennesker har undertrykt denne reaktion og derfor har vi brug for at genlære den. Når kroppen ryster forløses spændinger, og hermed også stress og traumer der er lagret i kroppen. Hermed hjælpes kroppen tilbage i sin naturlige balance.

 

Metoden er udviklet af den amerikanske stress- og traumeterapeut David Berceli. Under ophold i konfliktfyldte områder, oplevede han hvordan befolkningen reagerede på de traumatiske oplevelser.

Nogle rystede spontant, men der var også mange der ikke havde denne reaktion. Han oplevede også at denne naturlige reaktion var kulturbestemt.

Dette fik ham til at interessere sig mere for body/mind sammenhængen og videreuddanne sig inde for området. Senere udviklede han så behandlingen TRE.

Jeg har skrevet mere om TRE i dette blogindlæg.​

Healing

Under healingen kan du opleve milde smerter forskellige steder i kroppen eller hovedet, samt komme i kontakt med svære følelser og minder der er klar til at blive sluppet. 

Det kan også være du ingen tanker og følelser har, men bare føler dig tung, rolig og afslappet.

Healing er lige effektivt om du kommer hos mig, eller ligger hjemme hos dig selv.

Læs klientudtalelser om fjernhealing her.