Iværksætterhuset SPOR 3   

 

Smedegården 19

4320 Lejre

Tlf 31106464

  • Facebook
  • Instagram
  • Lykke Avalon Darling

TRE




Jeg blev simpelthen så begejstret, da jeg så, at Go'morgen Danmark havde haft en i studiet og fortælle om TRE - trauma/tension release exercise. TRE er en af mine favorit behandlingsmetoder, og det er den af flere årsager:


  • Den er nem! Den består af helt simple fysiske øvelser, som er hurtige at lære. Øvelserne kan nemt læres via TRE appen der hedder StressLessTRE.

  • Den er effektiv! Du vil hurtigt mærke de positive effekter af TRE, både på dit helbred og dit humør.

  • Den er skånsom!  

  • Og ikke mindst er det en favorit, fordi jeg har haft så gode resultater med at bruge den selv. Det kan du læse mere om her.


Hvad er TRE?

TRE er en selvhjælpsmetode der består af syv øvelser der aktiverer en mekanisme i kroppen, rysten eller vibration. Denne rysten er en del af en medfødt evne til at regulere kroppens og psykens spændingsniveau.

Det at ryste efter vi har været udsat for et traume er en naturlig reaktion som alle pattedyr har, men de fleste mennesker har undertrykt denne reaktion og derfor har vi brug for at genlære den. Når kroppen ryster forløses spændinger, og hermed også stress og traumer der er lagret i kroppen. Hermed hjælpes kroppen tilbage i sin naturlige balance.


Metoden er udviklet af den amerikanske stress- og traumeterapeut David Berceli. Under ophold i konfliktfyldte områder, oplevede han hvordan befolkningen reagerede på de traumatiske oplevelser. Nogle rystede spontant, men der var også mange der ikke havde denne reaktion. Han oplevede også at denne naturlige reaktion var kulturbestemt.

Dette fik ham til at interessere sig mere for body/mind sammenhængen og videreuddanne sig inde for området. Senere udviklede han så behandlingen TRE.


TRE og sclerose

Anette Brink som var med i Go'morgen Danmark og tale om TRE, har selv sclerose og har oplevet at flere af hendes symptomer, der følger med sygdommen er forsvundet eller reduceret. Hun er blandt andet blevet fri for smerter og muskelspændinger, og efter at have været på invalidpension, arbejder hun nu to gange om ugen hvor hun underviser i TRE.

Til min endnu større glæde læser jeg i den tilhørende artikel at scleroseforeningen har haft hele 800 igennem et TRE forløb, og mange har oplevet bedringer i deres symptomer. Der berettes om bedringer med følgende symptomer:

  • Smerter

  • Muskelspændinger

  • Træthed

  • Søvnbesvær

  • Spasticitet

  • Blæreproblemer

  • Forbedret følesans

Det er dog ingen overraskelse for mig at de har de resultater, for mit sidste blogindlæg handlede netop om helbredelse af kroniske sygdomme som sclerose. Heri nævner jeg også TRE, og skriver om en kvinde jeg kender der har helbredt sig selv for sclerose. Hun brugte dog ikke TRE (hvad jeg ved af), men andre traumeforløsende teknikker. Men det er simpelthen SÅ fedt, at læse at Scleroseforeningen underviser i TRE til deres medlemmer, og at de oplever disse fantastiske resultater.


Meta Sundhed

Der er mange sygdomme som forskerne endnu ikke kender årsagen bag - og mange sygdomme som de ikke kan helbrede. Men det er fordi de mangler nogle sindsygt vigtige aspekter i deres forskning og i deres behandling.

For nøglen ligger i vores psykiske bagage, samt i forbindelsen mellem vores krop og sind.

Traumer og stress skaber sygdomme - og forløsning helbreder igen.


Meta sundhed er viden om hvordan sygdomme opstår på grund af traumer der enten er uforløste og som derfor stresser kroppen, eller traumer der er i gang med at blive forløst, hvorpå kroppen så reagerer med reparationssymptomer, som af lægeverdenen diagnosticeres som sygdom. Reparationssymptomer eller healingssymptomer som de også kaldes, vil ofte gå i sig selv igen uden medicinsk indblanding, hvorimod de sygdomssymptomer der kommer i stressfasen netop kan udvikle sig til mere alvorlige tilstande, såsom autoimmune lidelser.


Man ved også ud fra Meta Sundhed, at årsagen til sclerose er gentagende traumer og triggere igennem livet. Og at det er bestemte temaer for disse traumer der går igen. Samtidig ved man at TRE går ind og forløser traumer - og jo flere traumer der forløses jo mere vil personen med sclerose komme nærmere og nærmere en rask tilstand, uden sclerose.


Kan TRE så helbrede sclerose?

Jeg har ikke en dybdegående viden om sclerose, men jeg har været inde og læse lidt om årsagen til de symptomer sclerose patienter oplever.

Sclerose er en autoimmun sygdom hvor immunforsvaret går ind og angriber de fedtskeder (myelin) der beskytter nervecellerne. Når myelinet nedbrydes så betyder det at signaler fra hjernen til kroppen kun delvist eller slet ikke kommer frem, og heraf kommer de symptomer som kendetegner sclerose. Kroppen kan godt genskabe myelin, men ikke i den hastighed som det ødelægges og med tiden vil nervecellerne ødelægges helt og dø.


Jeg ved ikke om TRE vil være nok til at helbrede sclerose eller om der skal anden traumeforløsende terapi til (samt andre tiltag jeg nævner i dette indlæg) Men hvis der opleves bedringer i disse symptomer, så må det være fordi der sker en reparation af nervecellerne igen. Så hvis der ligefrem sker en reparation af nervecellerne igen, så må det jo betyde at sclerosen er i bedring - og hvorfor så afvise at sclerose med tiden kan helbredes helt? Dette er min formodning.


I artiklen står der at de forventer at starte et forskningsprojekt om TRE behandlingen, så det glæder jeg mig meget til at høre konklusionerne fra.


Mere om traumer og hvordan TRE forløser dem.

Igennem vores liv oplever vi alle traumer af større eller mindre grad. Nogle er fysiske, men de fleste er som regel psykiske. Når vi oplever et traume og det ikke forløses med det samme, så lagres det i kroppen, og vil blive ved at stresse kroppen indtil de forløses igen. Hvis du har oplevet mange traumer i dit liv, vil din krop blive mere og mere stresset og det er her sygdomme og kroniske lidelser opstår.


Når man laver TRE, så forløses stress, spændinger og traumer i kronologisk rækkefølge. Fra nutid og tilbage mod barndommen. Så jo flere gange man ryster, jo længere vil man komme tilbage i ens liv, og med tiden få forløst alt hvad der ligger af traumer helt tilbage fra den tidlige barndom.


Metoden er meget blid, for man skal ikke forholde sig til de traumer der forløses. Hvis man undervejs føler ubehag, hvad end det er fysisk eller psykisk, så strækker man blot benene og stopper rystelserne. Og så forsvinder ubehaget.


Jeg har kun én gang mens jeg rystede pludselig fået et billede ind fra en traumatisk oplevelse, hvilket kom noget bag på mig. Det er yderst sjældent det sker, men hvis man ved der ligger svære traumer der skal forløses, så er det guld værd at have en terapeut man kan kontakte, og som evt. kan være hos en, mens man kommer igennem forløsningen af traumet.


I det hele taget så anbefaler jeg at få undervisning af en uddannet TRE-terapeut, hvis man har meget med i bagagen og lider af psykiske eller fysiske problemer. Selv betalte jeg for et forløb på 6 gange, der strakte sig over 3 mdr. Her lærte jeg metoden og blev guidet ind i hvordan jeg gav mere og mere slip. Hun kiggede også på, om jeg spændte op forskellige steder i kroppen, så rystelserne ikke kunne udvikle sig ordentligt.


Men det gode ved TRE er at når man først har lært metoden, så kan man fortsætte derhjemme selv og behøver ikke bruge yderlige penge hos en terapeut!


Selvom man har et godt helbred er TRE stadig et fantastisk redskab, da det fjerner det negative følelsesmæssige støj, som vi alle engang imellem er udsat for i vores hverdag - inden det når at stresse kroppen. Når man laver TRE har man det bare godt i kroppen. Man bliver mere rolig, afslappet og GLAD.


TRE er også super til børn, som hurtigt og naturligt tager det ind, og synes det er sjovt at ligge og ryste.


Succeshistorier

Der er massere af succeshistorier at finde på nettet. Her kan man læse om personer der har oplevet bedringer med blandt andet; højt blodtryk, dårlig søvn/søvnløshed,  hovedpine, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, depression, PTSD, angst, panikanfald og meget andet.


Du kan læse nogle af historierne (på engelsk) her, her og her.


Jeg vil elske at kunne henvise til mig selv som behandler af TRE, men jeg er først færdig med uddannelsen til marts☺.



Men du kan finde en TRE terapeut tæt på dig her.