Iværksætterhuset SPOR 3   

 

Smedegården 19

4320 Lejre

Tlf 31106464

  • Facebook
  • Instagram
  • Lykke Avalon Darling

ANGST - del 2




Jeg deler min personlige historie og mine erfaringer som terapeut, for at give dig der læser håb og inspiration hvis du lider af angst. Du har alle muligheder for at blive din angst kvit, hvis du er villig til at invistere lidt i det. Med investering mener jeg både økonomisk, men i høj grad også din tid og energi. Jeg vil i dette indlæg fortælle om de metoder der hjalp mig mest, da det var allerværst.


Der skete rigtig mange ting i mit liv, efter jeg havde uddannet mig til Meta Sundheds-terapeut i foråret 2014, og hvor der endelig var kommet lidt ro på angsten, samt alle bekymringerne vedrørende knuden i mit bryst. Nogle måneder efter flyttede Niklas og jeg sammen i en lejlighed i Roskilde, jeg flyttede fra det kollektiv som havde været mit hjem i 12 år, og også væk fra det spirituelle miljø som havde været min tætteste omgangskreds i alle de år. Selvom det var den rigtige beslutning, så påvirkede det mig meget, og jeg brugte meget tid på at tænke over, om jeg skulle sige helt farvel til det der havde været mit liv i så mange år. Det endte med at blive et farvel (pånær til få tætte venner), fordi jeg følte det var det rigtige for mig på det tidspunkt, i forhold til min videre selvudvikling og mit arbejde med mit helbred.


I juni 2015 er jeg gravid i 8. uge, men fostret udvikler sig ikke som det skal og jeg er nød til at få en abort. Jeg får nogle piller som jeg skal tage derhjemme - altså en medicinsk abort. Det var en virkelig hård oplevelse med meget blod og stærke smerter. Normalt er det overstået på én gang, men nogle få dage efter er vi til barnedåb og mens vi står i kirken kan jeg mærke blodet fosse ud af mig. Niklas kører mig hjem og tager så tilbage igen, med undskyldningen om at jeg har hovedpine. Meget få kendte til graviditeten og vi ville ikke vil fortælle så kedelige nyheder, på sådan en glædelig dag. Dette var to dage før min fødselsdag, og det jeg mest husker fra den fødselsdag er en masse sorg og gråd.


Vi blev gift i august 2015 og i månederne efter begyndte min krop at reagere med alle mulige ubehagelige fysiske symptomer. Det var efterreaktioner over aborten som jeg ikke havde fået bearbejdet, men også fordi min krop var i gang med at reparere og heale, efterhånden som jeg fik forløst mere og mere igennem det terapi jeg lavede.





Det er normalt at få f.eks. smerter eller andet ubehag, når man forløser de traumer der er tilknyttet de berørte områder – altså healingssymptomer. Nogen gange kan der ske det, at en healing bliver en 'hængende healing'. Det vil sige at der sker en emotionel forløsning på et bestemt traume eller konflikt, men samtidig kommer nye triggere som igen reaktivere traumet og dermed det fysisk symptom i kroppen. Dette vil fortsætte indtil traumet er fuldstændigt forløst. Dette har blandt andet været tilfældet med min knude og derfor har den også varieret i størrelse igennem årene.


Andre symptomer jeg havde var tydeligt stress symptomer. Så alt i alt en krop der var IGANG og alt for meget igang til at mit system kunne følge med.


Jeg havde mærkelige nerve og muskelsmerter i kroppen, og jeg vågnede hver nat ved at mine fingre krampede og gjorde ondt. Dette skete flere gange på en nat og var over en længere periode. Samtidig så vågnede jeg en nat og skulle tisse, og da jeg gik i seng igen havde jeg fået tinnitus! Det var der stadig næste morgen og det var højt i begge ører. Tinnitus er et tegn på stress. Det at få tinnitus fik mig væltet omkuld. Jeg havde det i forvejen psykisk svært pga. aborten og smerterne i min krop, og det at være flyttet fra det netværk jeg havde været en del af i 14 år påvirkede mig også – selvom det var selvvalgt. Men det at få tinnitus var så utroligt stressende for mit system. Der var ingen pauser - kun konstant stress pga. de høje lyde i begge ører. Lige da jeg fik tinnitus var jeg til ørelæge, hvor jeg blot fik stukket en folder i hånden om en lokal støttegruppe, og ellers beskeden om at der ingen behandling var. Heldigvis tror jeg på at alt kan behandles og helbredes, så det skræmte mig ikke.


Noget andet i den periode der påvirkede mig meget var den flygtningestrøm der var kommet til Danmark. Det var dengang hvor man så flygtningene komme gående på motorvejen, og forfærdelige billeder af forliste både med flygtninge. Min empati har altid været meget stærk og jeg kunne ikke rumme den direkte lidelse jeg blev mødt med hver dag. Det gjorde mig så ked af det hele tiden. Derfor valgte jeg at slette min Facebook profil og holde mig fra de sociale medier og nyhederne i nogle måneder.


Hvis du dig føler overvældet, stresset, angst eller deprimeret. Så UNPLUG! Væk fra de dårlige nyheder, væk fra billeder af de "perfekte" liv på FB og Instagram - og erstat det med ting der giver positiv energi. En gåtur i naturen, dejlig musik og andet selvforkælelse ❤


Jeg fik ikke en decideret depression, men jeg kom ret langt ned og min angst var meget dominerende igen. På det tidspunkt arbejdede jeg både som handicaphjælper og som terapeut, men måtte trække stikket for at give ro og plads til min egen terapi, komme ovenpå igen. Du kan ikke give til andre hvis dit eget bæger er tømt, det er så vigtigt at huske - også i hverdagen. Så husk at gøre ting for dig selv, der nærer og giver energi 🙏 .


På det tidspunkt brugte jeg en rigtig dygtig terapeut fra London, som primært har klienter med alvorlige diagnoser. Hun bruger blandt andet de terapeutisk værktøjer, EFT og Matrix reimprinting (link til beskrivelse af metoderne, nederest i indlægget). Jeg kunne tydeligt mærke jeg fik forløst og arbejdet med en masse, hvilket min krop også viste ved nogle af de fysiske symptomer jeg havde. Jeg er også terapeut i EFT og Matrix reimprinting, og jeg synes det er fantastiske værktøjer, især til at arbejde med specifikke traumer, samt til at arbejde med og slippe, gamle og begrænsende overbevisninger. Men da jeg følte mig overvældet af alle symptomerne og især nervesmerterne og tinnitus, var det min terapeut der anbefalede mig at prøve TRE - tension & trauma release exercise.


Det blev TRE der fik mit hoved over vandet igen. TRE består af syv simple øvelser der hjælper kroppen til at forløse stress, spændinger og traumer. Jeg begyndte hos en terapeut for at lære metoden ordentligt, men noget af det der er fantastisk ved TRE er, at du kan gøre det selv derhjemme, og ikke behøver bruge penge på en terapeut. Jeg vil dog anbefale at du går hos en terapeut i starten, hvis du lider af svær angst eller depression. Øvelserne findes online, og der er også en-dags kurser man kan deltage i, for så at fortsætte med øvelserne derhjemme.


Jeg er pt igang med TRE uddannelsen, og fra marts er jeg færdig og kan begynde at undervise og tage klienter.


I de første uger mens jeg lavede TRE blev mine symptomer en del værre, hvilket er meget normalt. Min tinnitus var slem. Jeg havde den i begge ører og det var ret højt, og min angst forværredes også. Det peakede ved, at jeg en morgen vågnede og lyden var lige så høj som de gamle pauseskærme i fjernsynet. Jeg måtte ringe til min TRE terapeut for at få lidt beroligelse. Jeg havde bare lige brug for at høre, at det var normalt! Det er også derfor jeg anbefaler at arbejde med en terapeut i starten - det giver tryghed, og du skal ikke undervurdere betydningen af tryghed i et terapeutisk forløb.


Selvom angsten var værre og oftere var den ikke overvældende, fordi jeg havde lært en NLP teknik hvor jeg hurtigt kunne ændre enhver negativ tilstand. Teknikken hedder Hakalau, og jeg har linket til den nederst i indlægget. Det er en meget simpel teknik der fjerner angst (og andre negative tilstande og tanker) på et par minutter. Den helbreder dog ikke årsagerne til angsten, så det er mere en form for symptombehandling. Ca. 3 uger efter jeg var startet på TRE og havde lavet øvelserne 2 gange ugentligt, begyndte det hele langsomt at blive bedre. Tinnitusen var nu det laveste den havde været siden jeg fik den, og jeg var ikke så angst mere.


Når man laver TRE ved man ikke altid hvad man forløser og det er slet ikke sikkert man bliver påvirket af det imens. Faktisk kan du ligge og se en film eller lytte til noget, imens din krop ryster og giver slip. TRE bruges også ved svære tilfælde af PTSD, og er virkelig en super effektiv behandlingsmetode. TRE giver dig mere energi og gør dig mere glad.


Efter jeg ret hurtigt havde fået styr på mig selv og min krop igen, kunne jeg nu fortsætte med det almindelige terapi jeg lavede inden, som bestod af både EFT, Matrix reimprinting og healing.



Nogen gange skal man helt ned i dybet, for at komme endnu stærkere op til overfladen igen.



Idag er jeg for det meste fri for tinnitus, og hvis der kommer lidt er det en meget lav susen i det ene øre, som jeg kun kan høre hvis der er helt stille. Før afspillede jeg white noise både dag og nat, for at overdøre hyletonerne og så jeg kunne holde ud at være til.


Jeg kan ikke sige jeg er 100 % fri for angsten, men jeg har fuld kontrol over den, hvis den en sjælden gang imellem dukker op. Jeg kan idag styre mit sind ret godt, så hvis jeg mærker noget angst dukke op, så fokuserer jeg på nuet og styrer mine tanker mod noget positivt.


Noget der kan gøre mig angst idag er udfordringerne vedrørende klimaet og miljøet, og de tanker jeg har om Bjørns fremtid pga. dem. Jeg gør hvad jeg kan for selv at være klimabevidst, men ellers er det ude af mine hænder, og det kan godt være svært synes jeg. Jeg ved mange idag lider af klimaangst. Men vi må allesammen gøre vores bedste for at passe på vores smukke planet og så ellers prøve at give slip på bekymringerne og fokusere på det smukke der altid er i nuet.


Hvis du sidder og synes jeg har lavet RIGTIG meget terapi, så har du fuldstændigt ret 😄. Men selvudvikling, terapi og terapeutisk uddannelser har altid været en interesse, så derfor har det både været hårdt og udfordrende, men samtidig også mega spændende og jeg har elsket hele rejsen. Jeg har altid elsket at dykke dybt i mig selv!


Samtidig så vil jeg i al beskedenhed sige at det har gjort mig til en god terapeut, fordi jeg netop har arbejdet så meget med mig selv. Jeg har et dybt indblik og kendskab til mine styrke og svagheder. Mine overbevisninger, grænser og behov. Det er utroligt vigtigt for en terapeut at kende sig selv rigtigt godt.


ØVELSER OG TERAPEUTISKE METODER


Øvelse til at "nulstille" sindet og hurtigt slippe for dårlige følelser - Hakalau


Behandlingsmetoden TRE


EFT og Matrix Reimprinting kan du læse om her, under behandlingsmetoder.