Iværksætterhuset SPOR 3   

 

Smedegården 19

4320 Lejre

Tlf 31106464

  • Facebook
  • Instagram
  • Lykke Avalon Darling

Da jeg valgte at følge mit hjerte

Et par år før jeg fik konstateret brystkræft tog jeg en svær beslutning om, at jeg ikke ville have børn. Den vigtigste grund var, at min kæreste på det tidspunkt ikke ønskede sig børn. Jeg var meget forelsket og sikker på det var ham jeg skulle være sammen med, så jeg følte jeg var nød til at blive afklaret og bevidst, om hvorvidt jeg var villig til at give afkald på at få børn.


Jeg husker tydeligt perioden hvor emnet konstant blev diskuteret mellem min kæreste og jeg. Det var ikke en diskussion hvor der var mulighed for han rykkede sig - men en diskussion som egentlig  handlede om mine svære følelser, ved det tab jeg følte det var. Men beslutningen blev taget, og det var en beslutning som landede i mig, og jeg troede til sidst det var noget jeg selv ønskede.


Et år efter jeg havde fået diagnosen gik jeg igennem en meget svær periode. Jeg havde ondt omkring lungerne samt min højre arm, og jeg var overbevist om at det måtte være kræft der havde spredt sig! Jeg var helt vildt angst, og jeg havde kontaktet Riget for at blive undersøgt, men som jeg har skrevet tidligere så var der ikke kræft andre steder, og jeg kunne ånde lettet op!


I samme periode havde jeg en samtale med en god ven. Han spurgte mig hvad jeg virkelig ønskede mig i det her liv! Og det kom bare med det samme - en familie! Det nærmest råbte inde i mig. Jeg blev meget påvirket, for jeg kunne mærke hvordan jeg virkelig havde undertrykt noget, som var så VIGTIGT for mig! Jeg vil altid huske den samtale, og være taknemlig over jeg fik det spørgsmål!


På det tidspunkt var jeg alene, og jeg var en del af et miljø hvor de færreste mænd ønskede at få børn. Her var der fokus på en seriøs spirituel praksis, hvor børn ikke rigtigt passede ind. Så helt ærligt så havde jeg følelsen af, at det aldrig ville lykkedes mig at få min egen lille familie.


Jeg ønskede at finde en mand som var åben for selvudvikling, spiritualitet, gerne interesseret i - og udøver af yoga og han skulle være vegetar. For nogle kan det måske virke som store krav, men for mig var det vigtigt at finde en mand hvor vi havde fælles værdier, især hvis vi skulle have børn sammen. Min bror jokede med jeg var lidt svær at "sælge" pga. mine ønsker 😅, og det havde han nok ret i. 


Næsten et år efter  møder jeg Niklas, min nuværende mand. Han var elev på den yogaskole jeg gik på, og flyttede også ind i det kollektiv hvor jeg boede. Der gik nogle måneder før vi blev kærester, selvom det var tydeligt vi kunne lide hinanden. Niklas er 9 år yngre end mig, og det var nok lidt fjollet, men pga. aldersforskellen var det vigtigt for mig, at det var Niklas der tog det første skridt🤷‍♀️😏. (Det tog så Niklas et par måneder at samle sig mod - men til gengæld var han hurtigt da vi først var sammen, for han friede på vores 1 års dag 😍)




Allerede kort inde i vores forhold tog jeg snakken om børn med Niklas. Jeg tror efter 14 dage allerede (Tak fordi du ikke løb skrigende bort Niklas 😘). Jeg sagde til ham, at der er ingen der ved hvad fremtiden bringer, og måske er vi ikke engang sammen om et år. Men det var vigtigt for mig at vide om han ønskede sig børn, for hvis ikke det var tilfældet, så var det ikke et forhold jeg ønskede at bygge på. Der var ingen tvivl for mig mere, at jeg var nød til at følge mit hjerte og mit ønske om at få børn. Også selvom det betød at forholdet med Niklas måtte ende før det rigtigt var begyndt.


Niklas fortalte at han helt sikkert ønskede sig børn, men han vidste ikke hvornår - i hvert fald først nogle år fremme. Det var godt nok til mig, og jeg blev selvfølgelig HELT VILD glad 😃. Jeg ville have været meget ked af at bryde forholdet.


To år efter, kort før vores bryllup blev jeg gravid, men måtte desværre igennem en medicinsk abort fordi fostret ikke udviklede sig. Det var ubeskrivelig hårdt at komme igennem, og en stor sorg for mig. Det efterfølgende år var også et af de svære, hvor min krop gik igennem en del stress, som manifesterede sig i ubehagelige fysiske symptomer (det vil jeg skrive mere om i et senere indlæg). Derfor blev baby"projektet" også udskudt .


I slutningen af graviditeten - rund og glad ❤








I juni 2018, 3 år efter aborten bliver jeg gravid igen, og vi får hurtigt en trygheds-skanning for at sikre os at der denne gang er hjerteblink og alt ser godt ud! Og det gjorde det selvfølgelig - for om 3 uger kan vi fejre Bjørns 1 års fødselsdag.













Lige da Bjørn var blevet født. Vi fik ikke vores ønskede hjemmefødsel og Bjørn og jeg var adskilt et par timer efter fødslen. Så dette billede er fra det minuts tid jeg fik lov at holde ham!


Jeg er lykkelig over jeg valgte at lytte til mit hjerte! For idag har jeg ligepræcis det jeg sagde jeg ønskede mig for 6 år siden! Min egen dejlige skønne familie, med en vidunderlig mand jeg deler værdier med, og som anskuer verdenen på samme måde som mig! Det betyder også vi er enige om nærmest alle vigtige ting der vedrører Bjørn, hvordan vi ønsker at være forældre og hvilke ønsker vi har for vores lille familie. 


I denne tid øver jeg mig i at lytte til mit hjerte hver dag! Det er ikke altid nemt, for jeg har mest tilbøjelighed til at være i mit hoved, så det er en bevidst handling jeg skal gøre, for igen og igen at vende tilbage til hjertet!


For mig er det nok bare at lægge en hånd på hjertet, lukke øjnene kort og trække vejret dybt. Det hjælper mig til at komme ind i nuet, og til at mærke mit hjerte! 


Lytter du til det dit hjerte?

Er der noget dit hjerte prøver at fortælle dig, som du ikke lytter til?

Giver du dig selv ro til at lytte? 

Har du drømme som er mulige at udleve, men hvor du alligevel holder dig tilbage ? 


Jeg ønsker for dig at du må finde modet i hvert øjeblik, til at leve og handle fra hjertet ❤