Iværksætterhuset SPOR 3   

 

Smedegården 19

4320 Lejre

Tlf 31106464

  • Facebook
  • Instagram
  • Lykke Avalon Darling

Min historie - del 1





11 juli 2011 sad jeg i et værelse på Riget med min kære mormor, en kvindelig læge, en sygeplejerske og en sygeplejerskestuderende og fik en dødsdom.

Jeg fik diagnosen duktal kræft, kræft i mælkekanalen. Jeg fik at vide det var nødvendigt med hele pakken – altså operation, kemoterapi og strålebehandling. Hun kunne dog ikke sige noget om chancer for overlevelse med denne behandling. Hun fortalte, at jo ældre man er når man får brystkræft jo større chance for helbredelse – og da jeg kun var 31 år var det ikke så godt. Jeg havde min unge alder i mod mig sagde hun (tak for de opmuntrende ord!). Jeg spurgte om bivirkningerne ved behandlingen, men det ville hun ikke berøre. Det måtte jeg tale med en anden læge om senere… SUPER at man ikke kan få sine spørgsmål besvaret, når ens liv lige er blevet vendt på hovedet! Dog kunne hun sige at jeg ville miste mit flotte lange hår og at jeg skulle have nedfrosset mine æg.


Jeg var i chok! Jeg var 31 år, forelsket og i gang med livet. Havde levet som vegetar siden jeg var 15, og hverken drukket eller røget i næsten 10 år. Jeg var næsten aldrig syg og jeg så mig selv som en person med en god fysisk og et stærkt helbred.

Brystkræft! Det sker jo kun for andre. I min journal står der også at jeg var chokeret. Undrede mig da jeg læste det. Hvem fa…. bliver ikke chokeret med sådan en besked? Jeg græd og rystede, men prøvede samtidig at tænke klart. Skille mine egne overbevisninger fra lægens ord.

Jeg nævnte alternativ behandling for hende, og sagde jeg kendte til flere der havde haft kræft og var blevet helbredt med naturlige metoder. Hun grinte ikke af mig – selvfølgelig ikke. Det var en alvorlig situation! Men hun latterliggjorde det kraftigt. Hendes ord var præcis disse, jeg husker dem krystalklart: ”Man kan ikke helbrede kræft med pendulhealing og zoneterapi. Dem der siger de er blevet raske med alternativ behandling, havde ikke kræft i forvejen!”  Og så prikken over i’et ”hvis ikke du tager imod vores behandling, er du død inden for 2 år”


DØD INDEN FOR TO ÅR – av av av! Den gjorde ondt. Jeg lyttede til hende og gav hendes dom betydning. Hun sad trods alt der med hendes hvide kittel – læge, en autoritet som man ofte giver sin tillid til. Jeg sagde jeg ville tænke over det, men højst sandsynligt ville sige ja til operationen. De ville operere mig allerede ugen efter. Yderlige behandling ville jeg slet ikke tage stilling til på det tidspunkt.


Da jeg kom hjem til det kollektiv jeg boede i blev jeg taget imod af to venner, som begge er uddannede læger, men som arbejder med alternative behandlingsformer. Det var en kæmpe hjælp at tale med dem, og de fik mig beroliget en smule. De lagde blandt andet vægt på at knuden ikke pludselig er kommet, men er vokset stille og roligt OG at min situation ikke var akut, men at jeg havde tid til at tænke over min beslutning.

De havde planlagt at køre til Rumænien samme aften, og de spurgte om jeg ville med. De kendte en læge i Rumænien som havde arbejdet med kræft i 15 år, med gode resultater. Samtidig anbefalede de mig .at tage til Budapest for at få lavet en PET-skanning, så jeg kunne vished om hvorvidt jeg havde kræft andre steder i kroppen. Det sagde jeg ja til

På et splitsekund var mit liv vendt på hovedet og jeg var nu afsted i en fyldt bil mod Rumænien, med 3 venner og min kæreste. Operationen var udskudt på ubestemt tid.



Ca. 2 mdr. før jeg fik diagnosen og fuldstændigt uvidende, om den omvæltning mit liv ville tage snart.

Først skanning i Budapest og så videre til Rumænien


Her sad jeg så i en fyldt bil, og med følelser min krop slet ikke kunne rumme. Det hele føltes totalt surrealistisk. Mit liv var vendt på hovedet fra det ene øjeblik til det andet.

Undervejs blev jeg ringet op af sygeplejersken fra Riget, der i bedste mening prøvede at overtale mig til at vende om og blive opereret hurtigst muligt. Det sværeste var de sms’er jeg modtog fra min mormor. Og selv mens jeg skriver dette nu, kan jeg mærke sammentrækningen i mellemgulvet fra skyld og dårlig samvittighed, over at have medvirket til sorg i hendes liv (det skal jeg vist lige have arbejdet på og have forløst!). Vi mistede min morfar ca. 1,5 år forinden og min oldemor et par år før det, så min mormor var allerede i sorgproces over svære tab. Min mormor og jeg har altid været meget tætte, og hun var forståeligt nok bange for at miste mig også. Hun havde jo været med mig og hørt lægens ord, og var derfor overbevist om at jeg ville dø uden den konventionelle behandling.

Jeg fik en del sms’er hvor ordet død indgik og til sidst var jeg benhård og skrev til hende at hvis ikke hun stoppede med at skrive sådanne beskeder, så måtte vi vente med at have kontakt til jeg var blevet rask igen. Ellers ville det simpelthen blive for svært for mig, at fokusere på den healingproces der lå foran mig. Det accepterede hun, selvom det var sindsygt svært for hende. Tak mormor – og undskyld for den smerte jeg pådrog dig dengang ❤.


PET-skanningen viste at der ikke var kræft andre steder i kroppen, og at knuden var semi-aggressiv. Jeg mødte derefter lægen i Rumænien som forklarede mig, om noget han kaldte New German Medicine. New German Medicine er forgangeren for METAsundhed. I slutningen af del 2, er der links hvis du vil læse mere om METAsundhed.

Dengang var jeg slet ikke klar til at tage imod hans ord. Jeg lyttede og så alligevel ikke. Jeg var mere interesseret i hvilke urter jeg skulle tage og hvilken kost jeg skulle spise. Det var noget jeg kunne forholde mig til.  Han forklarede mig, at i en behandling af kræft og andre sygdomme så er det vigtigste arbejde, det vi gør med vores følelser og vores sind. Han delte det således op i vigtighed, 70 % sind/følelser og 30 % fysisk behandling, såsom kost urter osv. Det er selvfølgelig svært at lave sådan en konkret opdeling, men alligevel giver det god mening for mig i dag.


Kort tid efter jeg var kommet til Rumænien deltog jeg i en yoga lejr, der varede næsten en måned. Det var hele tiden planen at jeg skulle deltage, men det blev en noget anderledes måned end jeg havde regnet med. Jeg skulle blandt andet faste, tage urter og lave forskellige andre behandlinger. Samtidig var mit forhold ved at gå i stykker, så jeg var meget alene og hver dag var fyldt med svære følelser og tanker.


Billedet er fra yoga lejren og taget efter jeg havde fastet i næsten en uge. Jeg synes godt man kan se jeg ser lidt træt ud - men den søde lille hundehvalp hjalp lidt på humøret 😊.


Jeg valgte at blive i Rumænien i 6 måneder, for at fokusere på min behandling. Imens boede jeg i et kollektiv også tilknyttet en yogaskole der. Tiden i Rumænien var en intens og svær tid for mig. Oveni alt det andet kaos jeg havde indeni, skulle jeg nu også komme mig over et knust hjerte. Når jeg kigger tilbage har det halve år nok været en af de sværeste perioder i mit liv, men for mig er det tit på ”bunden” at erkendelserne findes og den dybe healing kan begynde. Så idag ville jeg ikke have været tiden foruden.


Mens jeg var i Rumænien var der også overskud til at komme ud og se lidt. Og midt i alt det svære var der også glæde og dejlige øjeblikke. På billedet er jeg ved Sfinxen med en ven fra samme kollektiv. Stedet siges at have en meget speciel energi, hvilket blandt andet kan mærkes hvis man meditere der.


Min historie - del 2